Det metavulkanske og metasedimentære Stora Le-Marstrand kompleks SLM (1590-1520 Ma) danner et stort sammenhængende område i den vestlige del af Idefjordsegmentet. Det forstyrres kun af Oslofeltet, som kløvede Komplekset i Karbon/Perm og af nogle intrusioner fra Hisingensuiten og sveconorvegiske intrusioner. Hovedbestanddelen er metamorfoserede klastiske aflejringer af gråvakketype med lag af tholeitisk basalt. Slutprodukterne er metagråvakker, glimmerskifre, mere eller mindre migmatitiske paragnejser og amfibolitter.
Hovedparten af materialet stammer fra bjergarter i Göteborgsuiten og Åmålkomplekset. Der er målt aldre på 1,59 og 1,56-1,55 Ga - de ældste længst mod øst. En del af Stora Le-komplekset ligger vest for Oslofeltet og kaldes Veme-komplekset.
Stephens: Sweden: Lithotectonic Framework, Tectonic Evolution and Mineral Resources, 2020: Chapter 16. Bergström, Stephens & Wahlgren: Polyphase(1.6–1.5 and 1.1–1.0 Ga )deformation and metamorphism of Proterozoic (1.7–1.1 Ga) continental crust, Idefjorden terrane, Sveconorwegian orogen